Kirkegårdens historie / Skibskirkegård

Holmens sogn, der i året 1617 blev oprettet af Chr. IV, har haft ikke mindre end fem forskellige kirkegårde, af hvilken den nuværende Holmens Kirkegård er den yngste. Den anlagdes i Holmens Kirkes indvielsesår i 1619 og var i brug til 1851.

Før Kirkegården ved Holmens Kirke blev anlagt, anvendtes der i Holmens sogns ældste tid (Holmens sogn grundlagt i 1617) en kirkegård anlagt i 1546 lige uden for Nørreport.

I Holmens Kirkes indvielsesår anlagdes der samtidig med kirkegården ved kirken en kirkegård på selve Holmen, der med nogle års afbrydelser var i brug til 1666. Dens beliggenhed har formodentlig været i det område, hvor bl.a. Det kongelige Teater i dag er beliggende.

I 1650'erne blev der anlagt en kirkegård ved Chr. IV's ufuldendte rundkirke St. Annæ Rotunda, omtrentlig på det areal, der i dag bl.a. giver plads til DSB's generaldirektorat. St. Annæ kirkegården benyttedes så sent som i peståret 1711 og i nogle år derefter af Holmens sogn.

Den nuværende Holmens Kirkegårds historie tager sin begyndelse med, at oberst Henrik Rüse - der var i færd med at opføre Kastellet på Fr. III's befaling, i 1662 havde udstykket arealet til to kirkegårde uden for Østerport. En for flåden (nuværende Holmens Kirkegård) og en for hæren (nuværende Garnisons Kirkegård).

10. august 1666 på St. Laurentii dag blev flådens kirkegård - også kaldet Skibskirkegård eller Bådsmandskirkegård - indviet. Samme dags eftermiddag blev som den første bådsmand Mogens Andersen Mörchtüe begravet på kirkegården af Holmens Kirkes daværende provst og sognepræst Hans Hansen Seidelin.

Af Københavns ibrugværende kirkegårde er Holmens Kirkegård den ældste, idet Garnisons Kirkegård først blev taget i brug halvtreds år senere i 1711 og Assistens Kirkegård små hundrede år senere i 1760.

Holmens Kirkegård - Skibskirkegården - var anlagt som fattigkirkegård til begravelse af de i kongens tjeneste stående ubemidlede uniformerede matroser og deres familier, "så at aldeles intet for jorden enten til Kirken eller Skolen skulle gives, mens enhver, som de bedst ved og kan selv grave den grav, som fra Holmen dertil er bestilt". Ubemidlede boende på Bremerholm skulle også begraves på Skibskirkegården.

Af en befaling udstedt af Holmens Kirkes Patron i 1706 fremgår det, at det skulle tages alvorligt, at kirkegården var for ubemidlede, idet "ingen i Kongens Tjeneste ved Holmen, som var formuende nok til at kunne betale til Kirken for jorden og Skolen, måtte begraves uden for Østerport, eftersom Kirkegården alene var anlagt til de ganske Fattige". Kirkegården var med sine 500 kvadratalen kun halvt så stor som i dag. Under pesten i 1711 blev den fyldt til bristepunktet, idet antallet af begravelser mere end fordobledes, for "Intet sted lyste de hvide Kors så hyppigt på dørene, som i de små nyboderhuse". I årene efter pesten blev anordningen af 1706 imidlertid tilsidesat blandt andet fordi begravelsespladserne inden for voldene stort set var brugt op, hvorfor også mange formuende efterhånden blev jordfæstet på Skibskirkegården.

Derfor forordnedes det i 1728, at også officerer og skibsførere og andre måtte blive begravet på Skibskirkegården, dog mod betaling. Men fortsat var det mere attraktivt at blive begravet ved eller bisat i kirkerne inde i byen. Det skyldtes ikke alene det forhold, at der ikke måtte opsættes mindesmærker på Skibskirkegården, men også at kirkegården endnu ikke var indhegnet, hvorfor køer og andre kreaturer gik og græssede og rodede mellem gravene. For at hindre kreaturernes overløb gravede man i 1769 grøfter rundt om hele kirkegården. Endvidere hegnede man hele kirkegården med en hvidtjørnehæk.

Da det efterhånden blev almindeligt med gravsteder for andre end fattige matroser på Skibskirkegården, rejste der sig røster for at ophæve bestemmelsen om opsætning af mindesmærker af sten eller træ. Assistenskirkegårdens anlæggelse var også medvirkende til dette krav. I 1794 blev et kompromis bragt i stand, og den rigoristiske bestemmelse blev omgået, fordi en tidligere præst ved Holmens Kirke Laurids Smith - der endte som slotspræst på Fredensborg - ønskede at hvile blandt sine elskede hensovede tilhørere".

Laurids Smith blev begravet inde på kirkegården, og et mindesmærke blev rejst ham til ære uden for hegnet, ved den nuværende hovedindgang på hjørnet af Øster Farimagsgade og Dag Hammarskjölds Allé, hvor denne kirkegårdens første gravsten fortsat kan ses lige inden for i hovedalléen. Mange har gennem tiden undret sig over hunden, der hviler på monumentets fodplade, men det skyldes, at Laurids Smith foruden at være præst, filosof, forfatter også var dyreven. Så sent som tre år før sin død skrev han et banebrydende værk, der rakte langt ud over sin tid, med titlen "Forsøg til en fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene". Mindesmærket er i øvrigt flere gange blevet fornyet af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

I slutningen af 1700-tallet kom der efterhånden skik på Holmens Kirke. Indtil da var der ingen fast plan over kirkegårdens anlæg. Men i 1798 udstak overkrigskommisær F. C. Schmidt en plan, som stadig er gældende. I samarbejde med kirkeværge Thunboe og kapellan V. Hjort (senere biskop i Ribe) udformede han tanken om "en Hovedpassage for Ligskarerne og en smuk Promenade" med udløbende tre linier over kirkegården. Udgifterne til alléen var yderst beskedne, idet F. C. Schmidt i den kgl. plantage selv udsøgte de 480 popler, der medgik til beplantningen. Han lagde således grunden til den smukke hovedallé med de ranke popler - også kaldet admiralgangen - der i hen ved to hundrede år var kirkegårdens markante kendemærke. Poppelalléen blev fornyet i 1879, og i 1981 udskiftedes poplerne med lind.


Gravhøj for faldne

Var der problemer med at få rejst det føromtalte mindesmærke over pastor Laurids Smith, fik kirkegården ved indgangen til det 19. århundrede imidlertid en grav, som nationen siden har hæget om, og hvis mindesmærke ingen turde rejse sig imod. I graven hviler faldne søkrigere fra Kongedybet, der den 2. april 1801 i Slaget på Rheden vovede at tage kampen op mod admiral Nelson og nær havde besejret hans overlegne flåde.

Slaget fandt sted skærtorsdag. Påskedag udgik det berømte ligtog fra Søkvæsthuset til Holmens Kirkegård. Hele staden fulgte de døde til deres sidste hvilested.

I den enorme procession deltog alt, hvad der var af notabiliteter i København: Hofmarskallen, de højeste hofembedsmænd, Københavns kommandant, admiraler og andre søofficerer, officerer i det hele taget, videnskabsmænd, kunstnere og borgere og bagest den sidste eskorte på 1000 mand fra Det kongelige Livkorps. I følget sås også Oehlenschläger, Grundtvig og Blicher.

I dagene fra 5. april til 3. juli begravedes ca. 500 i fællesgraven. En stor del af de faldne var optaget fra søen.

Allerede 5. april begyndte en storstilet indsamling til et påtænkt mindesmærke for de faldne. Kobberstikker Ladhe udførte et prospekt af kampen set fra Kastelsvolden. Billedet var ledsaget af et digt af professor Sander, og alt, hvad der indkom ved salget af denne tryksag, gik ubeskåret til fornævnte formål. 19. dec. samme år var der indsamlet 1600 rd. Admiralitetet blev ansøgt om et passende sted på Holmens Kirkegård. På årsdagen nedlagde kommandør Olfert Fischer, der var chef for defensionsstyrken grundstenen til den nuværende gravplads, der blev udformet som en gravhøj på gammelnordisk vis med Wiedewelts obelisk vendt mod valpladsen. Dengang havde man fra Holmens Kirkegård frit udsyn til Kongedybet.

Ved højens fod står en række kampesten med navnene på de 11 officerer, som blev dræbt under slaget og navnene på de skibe, hvor de faldt. Stenenes størrelse er afpasset efter de afdødes rang og opsat i den orden, skibene havde ligget i defensionslinien på Rheden.

Med Krigergraven indledtes en ny epoke, idet det nu blev mondænt at blive gravsat på Skibskirkegården. Gennem generationer er mange af Københavns og landets kendteste personer blevet begravet på Holmens Kirkegård.

Alle disse nævnte personer har deres egen historie ligesom alle de øvrige begravede. Her er det ikke stedet at gå i enkeltheder, men blot skal der gøres opmærksom på, at for den historisk og biografisk interesserede er Holmens Kirkegård et besøg værd.

 

 

Holmens Kirkegård anno 1905
Holmens Kirkegård anno 1905



Mindesten for faldne danske søfolk anno 1948
Mindesten for faldne danske søfolk anno 1948



Højtidelighed for faldne danske søfolk anno 1948
Højtidelighed for faldne danske søfolk anno 1948

 

 

Gravhøjen for de faldne (Heltehøjen) Holmens Kirkegård anno 1801
Gravhøjen for de faldne (Heltehøjen) Holmens Kirkegård anno 1801



Mindeblad for de faldne anno 1801